Rejsetidsgaranti er automatik i London
tube.jpg

Rejsetidsgaranti per automatik
Er dit tog mere end 30 minutter forsinket, er du i Danmark berettiget til rejsetidsgaranti i form af en ny billet eller kontant refusion. Men det kræver, at du som passager kender til garantien, og husker at ansøge om refusionen.
Kendskabet til basisrejsetidsgarantien blandt de danske passagerer var i 2015 kun lidt over 50 % ifølge en undersøgelse fra Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk. Det er derfor langt fra alle, som får kompensation.
I London er man gået skridtet videre. Her har Transport for London indført automatisk erstatning til passagerer i undergrundsbanen The Tube, når der sker større forsinkelser. Det betyder, at passagererne slipper for at udfylde formularer og vente på en afgørelse.
Nedbrud udløser detektivarbejde
Når undergrundsbanen bliver ramt af større forsinkelser på 15 minutter eller mere, går et digitalt detektivarbejde i gang.
Passagerernes data fra check ind og check ud viser, om de har passeret den strækning, som er ramt af forsinkelser. Har de kørt på de ramte strækninger får de udbetalt en erstatning.
Ordningen relaterer sig til forsinkelser som følge af driftsforstyrrelser, så der bliver ikke udbetalt noget, hvis passagererne bare har rejst langsomt gennem systemet.
Plastickort er nøglen
Data er en nødvendighed for den automatiske rejsetidsgaranti. Derfor er automatisk rejsetidsgaranti kun mulig for de passagerer, som bruger Oyster card, som er Londons udgave af Rejsekortet.
Passagerer, der rejser på andre billettyper, skal selv søge om erstatning.
London er ikke eneste sted med automatisk udbetaling
London er ikke det eneste sted, passagererne slipper for at søge om erstatning, når de er forsinkede. Virgin Trains, der kører på den britiske vestkyst, tilbyder ordningen Delay Repay. Her får du automatisk sat penge ind på dit betalingskort for forsinkelser på 30 minutter eller mere.
Ordningen gælder for passagerer, som har købt en advance ticket gennem selskabets hjemmeside eller app.
På visse togstrækninger øst for London tilbyder togselskabet c2c ordningen Automatic Delay Repay til brugere med et Smartcard - svarende til det danske rejsekort. Her får du automatisk penge tilbage på kortet, når toget er 2 minutter forsinket.
Passagerpulsen mener:
Trafikselskaberne i Danmark skal forbedre deres information om rejsetidsgarantien på perroner, busstoppesteder og ved billetkøb. Derudover bør erstatningerne udbetales automatisk til passagererne, når der er større nedbrud i den kollektive transport.
Rejsetidsgarantien bør også gælde alle transportformer og være ens på tværs af selskaber. Det vil gøre det mere gennemskueligt for passagererne.
Sådan gør de i Storbritannien
Transport for London (TfL) er den offentlige myndighed som har ansvar for transportsystemet i London. Myndigheden gennemfører byens transportpolitik og forvalter de transporttjenester, som borgmesteren i London har ansvar for. TfL opererer blandt andet Londons busser, undergrundsbane, sporvogne og flodbåde. Myndigheden har også ansvar for 580 km med hovedveje, alle byens 4.600 trafiklys og regulerer taxiindustrien.
Togselskaber, som opererer i London og Storbritannien, tilbyder allerede i dag automatisk udbetaling for forsinkelser til deres kunder. Ordningerne med automatisk tilbagebetaling tilbydes både på via Rejsekort-lignende systemer samt på kundernes betalingskort.
Oyster Card i London undergrund
I Londons undergrund, the Tube, udbetaler Transport for London automatisk erstatning for større forsinkelser, altså forsinkelser på 15 minutter eller derover, til passagerer som bruger Oyster Card.
Ordningen relaterer sig til forsinkelser som følge af driftsforstyrrelser, og udbetales altså ikke hvis rejsende blot er langsomme gennem systemet.
Det er, ifølge Shashi Verma, Chief Technology Officer & Director of Customer Experience, hos Transport for London, også grunden til at ordningen ikke fremgår officielt af Transport for Londons hjemmeside. Han omtaler ordningen om automatisk udbetaling som en ”intern politik” i Transport for London.
Ordninger med automatisk udbetaling for forsinkelser findes dertil også andre steder i England, end i Londons undergrund.
Virgin Trains, som opererer på Intercity West Coast, tilbyder ordningen ”Delay Repay”, som udbetaler automatisk kompensation til passagerernes betalingskort for forsinkelser på 30 minutter eller mere. Ordningen gælder for kunder, som har købt en såkaldt advance ticket gennem selskabets hjemmeside eller app.
Virgin Trains skriver om ordningen på deres hjemmeside:
“Our Automatic Delay Repay scheme makes us the only train company to refund you when you’re delayed for 30 minutes or more without you needing to lift a finger. It’s part of our commitment to honest and transparent customer care...
Our fancy new scheme covers most of our customers who have booked an Advance ticket through virgintrains.com or our app and we’ll automatically repay real, proper money directly back onto the card you paid with. No more form filling, no more will-they won’t-they waiting by the letterbox. It’s just one more reason to book on virgintrains.com.
We normally process these repayments within 1 working day of your delay. We’ll drop you an email if you’re eligible and your money should be back on your card within 3 working days. So put your feet up and watch the cash roll in.
Make sure your journey is covered - search for “delay” in our FAQs for all the nitty gritty.”
C2C, som opererer på London Tillbury & Southend og Thameside, tilbyder passagerer, som bruger selskabets C2C Smartcard, automatisk udbetaling for forsinkelser på 2 minutter eller mere. Pengene sættes automatisk ind på passagerernes C2C Smartcard.
C2C skriver om ordningen på deres hjemmeside :
“Automatic Delay Repay
If you’ve bought your tickets on a c2c Smartcard, we will automatically give you money back, into your c2c online account, whenever you experience delays of more than two minutes.
Here at c2c we always aim to get you to your destination on time. But on the occasions that trains do get delayed we understand it can have a real impact on your day, and the last thing you want to do is fill out forms to claim compensation.
Which is why, if delays do happen, we want to be able to make it up to you more easily with Automatic Delay Repay.
How do I get set up to receive Automatic Delay Repay?
You need to have a c2c Smartcard linked to a c2c online account to get Automatic Delay Repay.
For further details on getting set up click here.
How do I make sure I get the right Delay Repay compensation?
Tap in and tap out at the gates
Make sure you tap in and tap out with your c2c Smartcard at the gates so we can see if you were delayed and give you back the right compensation.
Manage your compensation with the c2c Live App
Download the free c2c Live App on your phone to see how much you will be repaid for each delay. Plus you can make sure the right train has been selected for your delay.”
Kilde: https://www.c2c-online.co.uk/tickets-and-fares/c2c-smartcard/automatic-d...